Den dynamiske trekant

I denne artikel vil vi se nærmere på den personlige udvikling, hvor vi ved hjælp af bogen Selvværd og selvudvikling, skrevet af Ole Varming og Hans Clausens bog, Specialpædagogik nr. fem, vil lave en begrebsliste over de centrale begreber indenfor den dynamiske trekant.

Personlighedens udvikling beskrives som en overbygning på den dynamiske trekant som en model, der beskriver opdragelse og undervisning af mennesker, så de bliver i stand til at indgå i samfundsmæssige sammenhænge. I denne samfundsdannelse indgår følgende elementer:

Herunder vil ovenstående begreber blive indsat i en dannelsestrekant.

Begreberne i dannelsestrekanten vil nu blive beskrevet:

Kunne: Kunne handler om personens indlærings- og udviklingsmuligheder. Det er personens potentialer, eller det han/hun med støtte kan tillære sig. Kunne er kort beskrevet faglighed og tilegnelse af faglighed. Og indlæringsbegrebet favner teorimæssigt bredt, og indeholder både Howard Gardners Multiple Intelligensbegreb (MI) og Vygotsky’s ”zonen for nærmeste udvikling”.

Skulle: Skulle er under kategorien socialisation. Primær socialisation indeholder værdier som tillid, selvstændighed og initiativ. Den primære socialisation er personlige værdier, hvor den sekundære socialisation er værdier som personen har til fællesskabet, som fravær af mindreværd, sikkerhed i egen identitet og at kunne klare intimitet.

Ville: Ville omfatter viljen. Det hænger sammen med begrebet motivation og personens emotionelle sikkerhed. Det handler om personens bevidsthed om, hvad han vil og ikke vil.

Dynamikken opstår ved spændinger inden for disse begreber og ved de relationer, der findes mellem kunne, skulle og ville.

Med dannelsestrekanten som udgangspunkt vil de centrale begreber i personligheden blive gennemgået. Selvværd, selvtillid og selvfølelse – de kobles samme med faglighed, social udvikling og motivation.

Faglighed og selvtillid

Spædbørn er egocentrisk tænkende, men de udvikler sig til at kunne overskue forhold, der er nære og præget af konkret tænkning i voksenalderen. Det er en udvikling, der fører frem mod mere overordnede følelser af moralsk og etisk karakter i sammenhæng med de mange fagligt relaterede og aktuelle emner, der indgår i en dagligdag.

Det er en ydre påvirkning, der i barnet skaber en følelsesmæssig erkendelse, som kan blive til væsentlige livsværdisæt gennem udvikling fra barn til voksen. Når selvtillid gennem barnets beherskelse af fagligheden mødes med den personlige selvfølelse, opstår et selvværd i barnet. Selvværdet er præget af nogle grundlæggende følelser om at kunne stole på sig selv og have en viden om, hvad man vil og ikke vil. Det er at have en vilje. Selvværdet baserer sig også på den viden, som man har tilegnet sig – en faglig viden, der gør, at man som person har en paratviden, der passer til mange forskellige situationer. Det kan være, at man ikke er kedelig at være sammen med, at man kan skabe lydhørhed ved at holde en samtale fast i en relevant faglighed, at man kan konversere om havebrug og skifte til miljøforhold, at man kan holde tråden og politisere om globale forhold osv.

Ole Varming vil forsøge at afklare og præcisere de anvendte begreber selvopfattelse, selvfølelse og selvvurdering :

Selvopfattelse: ”Personens opfattelse af holdninger, viden og følelser over for sig selv, altså den subjektive opfattelse af sig selv, sin kunnen, sine handlinger og sine relationer til andre og til krav i sit miljø. Selvopfattelse læres ved personens samspil med nærmiljøet. Den udvikles i kraft af barnets egne vurderinger af sig selv, af andres vurderinger af ham/hende, således at personen opfatter dem og på grundlag af personens egen vurdering i forhold til normer, værdier og livsmønstre i nærmiljøet, kulturen og samfundet. Selvopfattelse repræsenterer en hovedkilde til motivation. Derfor er det vigtigt at belyse, hvorledes personens selvopfattelse stimuleres i hjemmet i forhold til institutionen.” (Varming, 1995, p. 12)

Selvfølelse: ”Følelsen af at eksistere og at være virkelig i modsætning til oplevelsen af uvirkelighed og indre tomhed og at have kontakt med sine egne følelser og behov, dvs. at kunne føle og opleve sig selv. Selvfølelse er forbundet med evne til at handle spontant, dvs. ud fra sine følelser og med ægthed og autencitet.” (ibid. p. 12)

Selvvurdering: ”Personens vurdering af sine egne egenskaber, færdigheder, præstationer og sociale fremtræden i relation til oplevede krav og forventninger fra omgivelserne. Selvvurdering kan foregå som en bedømmelse af sig selv ved hjælp af en selvvurderingsskala. Selvvurdering kan være positiv eller negativ.” (ibid. p. 12)

Selvtillid: ”Personens tillid og tiltro til egen duelighed og kompetence. Det gælder om at få oplevelsen af at være god til noget, at kunne magte de opgaver, personen stiller sig selv og til at kunne magte de udfordringer personen møder. Det er oplevelsen af at være et autonomt og indre kontrolleret menneske, som er i modsætning til at være kontrolleret af ydre instanser. Selvtillid udvikles i barndommen og gennem andres, især voksnes, anerkendelse, bekræftelse og værdsætning af barnets initiativer og selvstændighedsstræben. Stærk ydre kontrol og disciplinering hæmmer udviklingen af selvtillid.” (ibid. p. 12)

I daglig sprogbrug benyttes termen selvtillid ofte anvendt i betydningen selvværd. Ifølge Hans Clausen, der giver en kort definition af begrebet selvtillid.

”Selvtillid er et begreb, som vi anvender, når vi vil angive, at vi har tiltro til vores egne evner i mødet med krav og udfordringer. Selvtillid bør efter min opfattelse bruges om det overvejende situationsbestemte.” (Clausen, 1997)

Selvværd er altså en oplevelse af eget værd, som altid er til stede, uanset hvilken sammenhæng man befinder sig i. Det er derfor ikke situationsbestemt. ”Personens følelse og oplevelse af at være værdsat, som den man er og at have ret til at være den, man er. Begrebet angår relationen til andre mennesker og udvikles derfor gennem andres ubetingede værdsættelse af personen. (Varming, 1995, p. 13)

Udvikling af empati

Gennem ydre pædagogisk påvirkning skaber barnet en indsigt om mange forskellige situationer, opførsler og roller i differentierede situationer. Den følelsesmæssige erkendelse opstår ved påvirkning af de mange følelser, der gennem opdragelsen nuanceres og bliver til væsentlige livsværdier. Den personlige selvfølelse i kombination med personlig og social fleksibilitet er forudsætningen for udvikling af empati. Det er en empati, der er præget af grundlæggende følelser om selvindsigt i ”hvem jeg er, og hvad jeg står for”. Hertil skal den nødvendige fleksibilitet tilføjes, så det bliver muligt, at børn kan se på anderledes tænkende og handlende kammerater og ikke blive provokeret af forskellene, men derimod kunne side: ”Jeg er, som jeg er. Og han er, som han er. Vi er forskellige, men jeg er ikke bange for anderledes tænkende og handlende personer.”

Ved at acceptere forskellighed opstår et af demokratiets værdimæssige grundpiller, nemlig at stole på andres afgørelser godt kan accepteres, uden at det virker truende på min personlige integritet.

Empati er ligeledes baseret på den rollefleksibilitet, som man har tilegnet. Det er en personlig og social viden, der gør, at man som person har et handlesæt parat, der passer til mange forskellige situationer og roller, og at man kan tilpasse sig uden at være eftersnakkende. Man lægger vægt på at formidle væsentlighed gennem følelser og sætte dette sammen med situationserfaring.

Udviklingen af empati indeholder generøsitet, hjælpsomhed, betænksomhed, samarbejdsevne og evnen til at kunne tilgive.

Udvikling af anerkendelse

Når selvtillid kombineres med personlig og social fleksibilitet skabes værdien anerkendelse, forstået som at personen både skal kunne give anerkendelse til andre samt kunne modtage andres anerkendelse.

Barnet udvikler sin evne til at modtage anerkendelse fra spædbarn til voksenalderen. Det er en proces, der går fra at være ros i de rigtige situationer til, at barnet kan overskue ros/ris, der er bundet til en situationsnær konkret tænkning frem mod komplicerede forståelser for, hvilken faglighed der ønskes i sammenhæng med nuancerede situationsspil. Udviklingen af anerkendelse indeholder erkendelse baseret på elementer fra Levines beskrivelse af adfærd i forhold til regulering af handling og tænkning.

Se figur

Dette kan kort beskrives som:

• Selvværd opstår som en erkendelse mellem påvirkning af selvtillid og selvfølelse.
• Empati opstår som en erkendelse mellem påvirkningen af selvfølelsen og personlig/social fleksibilitet.
• Anerkendelse – personlig/social – er en erkendelse mellem personlig/social fleksibilitet og selvtillid.

Se figur

Med baggrund i værdier ud fra personlige, faglige og sociale elementer viser modellen, hvordan dannelse af værdisæt kan foregå hos børn og unge. Modellerne skal sandsynliggøre, hvordan personen tilpasses og integrerer oplevelser som værdisæt.